Køb ler – få ovnplads med i prisen
Brug min ovn til dine egne keramikprojekter 🔥
Vil du gerne arbejde med ler, men mangler et sted at få dine ting brændt eller måske mangler du et værksted?
Hos mig kan du købe ler til 70 kr pr. kilo, og det giver dig plads i min ovn – inkl. både forglødning, glasurbrænding og brug af mine glasurer.
Der er tre måder, du kan bruge ordningen på:
1. Lav keramik derhjemme
Køb leret hos mig (70 kr. pr kg) og tag det med hjem.
Når dine ting er tørre, ridser du dit navn i bunden og stiller dem på forglødningshylden hos mig.
Jeg sørger for brændingen, når ovnen fyldes.
Når dine ting er forglødte, kan du komme og glasere her på åbent værksted for 200 kr. pr 3 timer.
Prisen dækker adgang til værkstedet, brug af glasurer og let vejledning.
Jeg annoncerer løbende åbent værksted-dage, men passer datoerne dig ikke, finder vi en løsning sammen.
2. Åbent værksted
Jeg udbyder også åbent værksted. Her betaler man 200 for tre timers adgang til værkstedet, hvor du kan bruge alle mine redskaber og maskiner. 
Derudover koster leret, ligesom hvis du tager det med hjem, 70 kr. pr kg. Du kan medbringe en spand til dit restler, som du kan ælte op og genbruge, på den måde får du mest ud af pengene, og vi passer på ressourcerne (alternativt kan du smide leret til genanvendelse hos mig).
3. Glasér derhjemme
Har du dine egne glasurer, kan du glasere derhjemme.
Så betaler du naturligvis ikke ekstra for glasering i værkstedet.
Uanset hvordan du vælger at arbejde, sørger jeg for, at dine ting bliver brændt sikkert og ordentligt.
Du skal bare koncentrere dig om det sjove – at skabe. 🎨
Jeg melder løbende nogle åbent værksted dage ud, hvor du kan komme og glasere dine emner med de glasurer, jeg har i værkstedet. Passer datoerne dig ikke, finder vi en løsning sammen. Mangler du en specifik glasurfarve, finder vi også ud af det.
Leje af ovnplads
Har du brug for at få brændt din keramik, tilbyder jeg leje af ovnplads i min keramikovn. En ovnplade måler 51 cm x 27 cm og koster 200 kr. for forglødning og 250 kr. for glasurbrænding. Du kan leje én eller flere plader, alt efter behov. Højden på dine emner må maksimalt være 14 cm.
OBS: Leje af ovnplads forudsætter, at du har nogenlunde styr på de grundlæggende principper når man arbejder med ler, samt at din ler kan brændes ved 960 og 1220 grader.
Køb ler – brænd selv
Leret sælges i pakker á 10 kg alle tre typer kan anvendes både til drejning, pladeteknik og modellering.
Hvidt ler – 10 kg: 150 kr.
Lavaplet – 10 kg: 150 kr.
Sort ler – 10 kg: 150 kr.
Vilkår og ansvar
Keramik er et håndværk fyldt med skønhed – men også en vis grad af uforudsigelighed. Der er altid en risiko for, at emner revner, går i stykker eller ikke bliver som forventet under brændingen. Det er en del af processen, og jeg kan desværre ikke påtage mig ansvar for skader eller mislykkede resultater.
Indleverede emner skal være helt tørre inden brænding. Ved glasurbrænding skal der være minimum 1 cm glasurfri kant nederst mod ovnpladen. Hvis en glasur løber og ødelægger en ovnplade, vil der blive opkrævet en erstatning på 600 kr. for pladen. Det anbefales derfor, at du bruger kiks (små underlag) under glaserede emner for at beskytte ovn og plader.
Kontakt mig gerne for at høre mere eller booke ovnplads.
