Kurser

Hos Gades Keramik i Skals kan du komme på mange forskellige kreative kurser. Herunder fremgår de kurser der er aktive lige nu. Mangler du et kursus der passer til dig, er du altid velkommen til at skrive til mig, så kan det være vi kan oprette et.

Vil du tilmeldes et kursus, så kan du sende mig en mail, så skriver jeg dig på. Der er seks pladser på hvert kursus, og kurset oprettes ved min. tre deltagere.

Du er garanteret en plads, så snart jeg har svaret på din mail, og du har derefter 8 dage til at betale fakturaen.
Alle materialer er inkluderet i prisen, så du kan bare dreje løs uden at spekulere over, at det skal blive perfekt første gang.
Efter et forløb giver jeg besked på facebook-siden, når dine små mesterværker er glasurbrændte og klar til afhentning.

Weekender og Events

Weekendkurser i keramik – kreative dage med ro, fordybelse og fællesskab i Skals
Tag en pause fra hverdagen og brug et par dage i værkstedet med hænderne i leret. Mine weekendkurser er en mulighed for fordybelse, leg og læring – i et roligt tempo og hyggeligt selskab.
Vi arbejder med håndbyg, drejning og dekoration, og du får masser af frihed til at forme dine egne idéer. Kurset afsluttes med en glasurdag nogle uger senere.
Alle er velkomne – uanset erfaring. Materialer og redskaber er klar, du skal bare møde op med nysgerrighed og lysten til at skabe.

Prisen inkluderer ALLE materialer, ler, glasur og brænding af maks. 10 værker (det er muligt at tilkøbe brænding af flere værker).

Weekend:

Weekendkursus:
UDSOLGT – 6. og 7. September
fra 9.00 – 14.00 begge dage
Glasurdag 25. september fra 16.00 – 19.00

Pris for en plads på weekendkurset á 13 timer: 1700 kr
(inklusiv ALLE materialer, dog maks. brænding af 10 værker)

Events

Jeg kører gerne ud til dit event med ler og materialer. F.eks. en times modellering af kop eller skål til en fredagsbar, en venindeaften eller lignende.
Jeg medbringer ler og glasurprøver, så I selv skaber en kop, og beslutter jer for en glasur, som jeg så tager med hjem og brænder.
Fra 5-30 personer.

Send mig en mail for mere info.

Private hold

Jeg brænder for at skabe et trygt rum for læring, og har et særligt ømt punkt for de mennesker der har brug for lidt ekstra ro. Derfor opretter jeg gerne solohold, hvor du enten kan komme alene eller måske kan I komme som en lille gruppe. Prisen vil på disse hold være højere end på et “stort” hold, men smid mig en mail, så laver jeg et tilbud.

Send mig en mail for mere info.

Hverdagskurser Efteråret 2025 (uge 43-49)

Efteråret byder på to forskellige hverdagskeramikhold: et introhold, hvor du lærer de grundlæggende håndbygningsteknikker, og et drejehold, hvor du arbejder ved drejeskiven. Uanset om du er nybegynder eller ønsker at fordybe dig, er der plads til dig i mit værksted i Skals.
Holden strækker sig over 7 gange og koster 2600 kr.
Prisen inkluderer ALLE materialer, ler, glasur og brænding af maks. 10 værker (det er muligt at tilkøbe brænding af flere værker).

Intro til keramik (Mandage)

Et hold for dig, der er ny i keramik eller gerne vil genopfriske de grundlæggende teknikker. Vi arbejder med pladeteknik, pinching og pølseteknik – tre klassiske håndbygningsteknikker, der giver dig mulighed for at skabe både funktionelle og skulpturelle former. Du får også en kort introduktion til drejning, så du kan prøve kræfter med drejeskiven og få en fornemmelse af teknikken.
Undervejs lærer du om overfladestruktur, dekorering og glasering. Fokus er på at skabe i dit eget tempo og finde glæden ved at forme i ler – uanset om du er begynder eller bare nysgerrig.
📅 Tid: Mandage fra 20. oktober til 1. december 2025
🎨 Sidste gang (uge 49) er en glasurdag.

Drejehold (Tirsdage og Onsdage)

Et hold for dig, der gerne vil lære eller fordybe dig i drejning på drejeskive. Vi arbejder med teknikker som centrering, optræk og formgivning af klassiske emner som kopper, skåle og tallerkener. Du får individuel vejledning ud fra dit niveau – uanset om du aldrig har siddet ved en drejeskive før, eller du har prøvet det og vil videre.
Vi kommer også omkring afdrejning, montering af hanke og glasering, så du lærer hele processen fra vådt ler til færdigt stykke keramik.
📅 Tid: Tirsdage fra 21. oktober til 2. december 2025
📅 Tid: Onsdage fra 22. oktober til 3. december 2025
🎨 Sidste gang (uge 49) er en glasurdag.

Mandage
– Intro til keramik:

Aftenhold: 17.30 – 20.30
i alt 7 undervisningsgange
(kurset løber fra 20. oktober – 1. december)

Tirsdage
– Drejehold:

Aftenhold: 17.30 – 20.30
i alt 7 undervisningsgange
(kurset løber fra 21. oktober – 2. december)

Pris for en plads på et tirsdagshold á 7 gange: 2600 kr.

Onsdage
– Drejehold:

Formiddagshold: 10.00 – 13.00
i alt 7 undervisningsgange
(kurset løber fra 22. oktober – 3. december)

Aftenhold: 17.30 – 20.30
i alt 7 undervisningsgange
(kurset løber fra 22. oktober – 3. december)

Pris for en plads på et onsdagshold á 7 gange: 2600 kr.

Hverdagskurser Efteråret 2025 (til uge 41)

Efteråret byder på to forskellige hverdagskeramikhold: et introhold, hvor du lærer de grundlæggende håndbygningsteknikker, og et drejehold, hvor du arbejder ved drejeskiven. Uanset om du er nybegynder eller ønsker at fordybe dig, er der plads til dig i mit værksted i Skals.

Prisen inkluderer ALLE materialer, ler, glasur og brænding af maks. 10 værker (det er muligt at tilkøbe brænding af flere værker).

Intro til keramik (Mandage)

Et hold for dig, der er ny i keramik eller gerne vil genopfriske de grundlæggende teknikker. Vi arbejder med pladeteknik, pinching og pølseteknik – tre klassiske håndbygningsteknikker, der giver dig mulighed for at skabe både funktionelle og skulpturelle former. Du får også en kort introduktion til drejning, så du kan prøve kræfter med drejeskiven og få en fornemmelse af teknikken.
Undervejs lærer du om overfladestruktur, dekorering og glasering. Fokus er på at skabe i dit eget tempo og finde glæden ved at forme i ler – uanset om du er begynder eller bare nysgerrig.
📅 Tid: Mandage fra 18. august til 6. oktober 2025
🎨 Sidste gang (uge 41) er en glasurdag.

Drejehold (Tirsdage og Onsdage)

Et hold for dig, der gerne vil lære eller fordybe dig i drejning på drejeskive. Vi arbejder med teknikker som centrering, optræk og formgivning af klassiske emner som kopper, skåle og tallerkener. Du får individuel vejledning ud fra dit niveau – uanset om du aldrig har siddet ved en drejeskive før, eller du har prøvet det og vil videre.
Vi kommer også omkring afdrejning, montering af hanke og glasering, så du lærer hele processen fra vådt ler til færdigt stykke keramik.
📅 Tid: Tirsdage fra 26. august til 7. oktober 2025
📅 Tid: Onsdage fra 27. august til 8. oktober 2025
🎨 Sidste gang (uge 41) er en glasurdag.

Mandage
– Intro til keramik:

UDSOLGTAftenhold:
17.30 – 20.30
i alt 8 undervisningsgange
(kurset løber fra 18. august – 6. oktober)

Lukket for flere deltagere

Tirsdage
– Drejehold:

Aftenhold: 17.30 – 20.30
i alt 7 undervisningsgange
(kurset løber fra 26. august – 7. oktober)

Lukket for flere deltagere

Onsdage
– Drejehold:

Formiddagshold: 10.00 – 13.00
i alt 7 undervisningsgange
(kurset løber fra 27. august – 8. oktober)

Aftenhold: 17.30 – 20.30
i alt 7 undervisningsgange
(kurset løber fra 27. august – 8. oktober)

Lukket for flere deltagere

Hvad skal jeg have med?

Når du er på kursus hos mig, behøver du ikke at have noget med. Det er dog en fordel at medbring to håndklæder/viskestykker eller et forklæde (til at dække dine bukser, hvis du skal dreje).
Det er også en god ide at gøre dig nogle tanker om hvad du kunne tænke dig at lave i keramik. Jeg gennemgår det tekniske og de forskellige metoder undervejs, og så er der ellers mulighed for at fordybe sig i lige netop den afkrog af keramik som du drømmer om. Hvis du ser en ny spændende teknik på instagram, som du gerne vil prøve af, så er du mere end velkommen.

F.A.Q.

Alt det praktiske

  • Hvor store er holdene?

Hos mig er holdene på drejekurserne på maks. 6 personer. Her skal være godt med plads, når man ikke kender hinanden så godt endnu. Hvis du er interesseret i et arrangement hvor I er f.eks. 8 personer, så kan det godt lade sig gøre, hvis I ikke alle skal dreje.

  • Hvad med parkering/transport?

Hvis du er i bil, så er der rig mulighed for at parkere langs Ådalsvej, eller i min indkørsel. Er du med bus, så stopper den på Højskolebakken (ca 100 m fra mit hus).

  • Men hvad med kaffen?

Her i huset er hyggen i højsæde, og kaffe/te/kakao skal der til. Jeg har kaffe i værkstedet, som er til fri afbenyttelse for dig. Der vil også være adgang til lidt chokolade eller frugt. Du er også meget velkommen til at tage en madpakke med, hvis du har brug for det.

  • Hvad skal jeg have på?

Det er en god ide at have tøj på, som godt må blive lidt beskidt. Ler er meget nemt at vaske af igen bagefter, så der sker ikke noget ved at få lidt på tøjet. Man kan bruge et forklæde, hvis man synes. Skal du dreje, er det er god ide med bukser.

  • Jeg har brug for ro, er der plads til mig?

Jeg har selv været en tur nedenom med stress, så jeg forstår vigtigheden af ro og fordybelse, og vil strække mig langt for at du føler dig godt tilpas her hos mig. Hvis du er utryg eller har specifikke bekymringer, er du meget velkommen til at skrive til mig.

  • Hvorfor er der lige præcis 10 værker med i prisen?

  • Hvornår kan jeg hente mit færdige keramik?

Jeg er meget opmærksom på kun at brænde når ovnen er godt fyldt. Ligesom jeg genanvender alt det ler, der ikke blev til færdige mesterværker. Vi skal jo passe på klodens ressourcer, så det giver bare mest mening. Derfor kan du opleve at der går et par uger, fra du har glaseret dine mesterværker til de kan hentes hos mig. Jeg informerer løbende på facebook-siden når en ovnfuld er færdigbrændt.