bag om

Hvorfor egentlig keramik?

Efter en hård periode i mit liv, meldte jeg mig på et keramikkursus med tanken:
Det der ler, det må kunne noget.
Jeg startede på kurset med folkeskolens ubehjælpelige op-pølsede askebægre (ja det var de glade 90’ere) som eneste reference, og uden reelle forventninger til hvilke produkter jeg ville gå derfra med. Undervejs forelskede jeg mig i processen. Keramik (og i særdeleshed lerdrejning) blev en “ud af hovedet og ned i hænderne” oplevelse. Det er ikke nemt, man skal ikke slå hovedet fra, men man er tvunget til at være lige dér i processen med leret. Perfektionisten kan man godt parkere ved døren, for leret har sit eget liv, og man må nogle gange “gå med det” og ende et helt nyt sted.
Nu drømmer jeg så om at udbrede kærligheden til keramikken og processen.
Se lyset i øjnene, når det lykkes med de første spæde optræk ved drejeskiven, eller når ideer fra kreative hoveder kommer til udtryk gennem pladeteknik eller pølsemetode.