Malecafé (Mal på keramik)

Hos Gades keramik kan man, som noget nyt, male på forglødet lertøj. Du behøver altså ikke selv at lave noget keramik, du kan blot booke en tid på 3 timer, møde op og vælge hvad du vil male, og så ellers bare hygge med at fordybe dig i at male på f.eks. en kop eller et fad. Jeg har mange forskellige ting at vælge i mellem, så her er lidt for enhver smag og pengepung.

Malecafeen bliver, indtil videre, på pop-up basis. Jeg lægger nogle datoer ud på mine sociale medier (facebook og instagram), og derefter er det først til mølle med at booke tiderne – så følg med der, hvis du vil med på malecafe.